Nåletægerne er langstrakte tæger, der lever semi-akvatisk – og de findes ofte langs bredvegetationen ved vandhuler. Det er en relativt lille familie, med blot ca. 150 arter globalt, med størst diversitet i troperne. I Danmark har vi blot 2 arter – og jeg har været heldig at støde på en af dem.