Emys orbicularis

Dyreriget – Krybdyr – Skildpadder – Vestlige Sumpskildpadder

Emys orbicularis
Europæisk Sumpskildpadde

Den europæiske sumpskildpadde, er en art, der for mange år siden, også var at træffe i Danmark. Idag regnes den for uddød, selvom der fra tid til anden rapporteres om fund – disse viser sig dog alle at stamme fra udsætninger af dyr, primært fra Balkan.

Arten er desværre gået tilbage i meget af sin udbredelse – men i mange lande i Europa, arbejdes der kraftigt for at bedre deres livsbetingelser, blandt andet i Estland, Frankrig og Tyskland gøres der en del for at bevare bestandene.

Tidligere var en europæisk sumpskildpadde bare en europæisk sumpskildpadde, men i midt 90’erne gjorde Uwe Fritz og kollegaer fra Dresden Universitet et stort arbejde i at undersøge arten nøje og fandt, at den skulle opdeles i flere underarter, der morfologisk og genetisk adskilte sig fra hinanden. Derudover fandt han ud af, at der i Italien fandtes en selvstændig art der adskilte sig fra typiske Emys orbicularis.  Idag regnes 7 underarter som gyldige.

I Balkan-landene og Italien kaldes arten derfor Emys orbicularis hellenica – et navn der blev revalideret af Uwe Fritz (Fritz, 1995). Navnet er baseret på et individ, som Valenciennes i 1832 beskrev som Cistuda hellenica (Valenciennes in Bibron & Bory, 1832).

Midt på vejen til Kalogria Beach, Strofylia National Park, Peloponnese, Grækenland, fandt jeg en voksen han Emys orbicularis hellenica. Formentligt på vej til at krydse vejen for at komme fra et vandhul til et andet.
Et nærmere kig på samme skildpadde. Det er absolut ikke et optimalt sted for en skildpadde, at raste, da en stor del af mortaliteten for europæisk sumpskildpadde formodes at være trafik. Heldigvis er trafikken ikke så voldsom her i Strofylia Nationalpark.
Tæt ved flyvestationen udenfor Strofylia Nationalpark, fandt vi en smuk stor hun, der kom over vejen – den synes at søge ind på flyvestationens område, og må være kommet fra nogle af vandingskanalerne fra de overforliggende jordbærplantager. Bemærk det højere skjold – og den intense farve.
Et nærmere kig på hunner. Hun var temmelig svær at fotografere, da hun havde meget travlt med at komme ind i vegetationen
I et vådområde i Strofylia National Park, gik vi en tur en formiddag og kiggede efter fugle og andre dyr – og her fandt vi flere små vandhuller, i et af dem lød et plump – og i vandet røg en skildpadde. Den var temmelig sky og det eneste jeg så til den, var at den lige var oppe og trække luft – den kan svagt anes i billedet her – pletterne på hovedet røber dens identitet. Disse små søer synes at være gode egnede steder for de sky skildpadder at leve.
Emys orbicularis – Zoologisk Have, København

Litteratur:

  • Fritz, U. 1995. Zur innerartlichen Variabilität von Emys orbicularis (LINNAEUS, 1758). 5a. Taxonomie in Mittel-Westeuropa , auf Korsika, Sardinien, der Apenninen-Halbinsel und Sizilien und Unterartengruppen von Emys orbicularis (Reptilia: Testudines: Emydidae). Zool. Abh. Mus. Tierk., Dresden, 48 (3): 185-242.