Dyreriget – Spindlere – Blodmider – Ixodidae
Ixodes ricinus
Skovflåt
Den velkendte og forhadte skovflåt. Det er faktisk lidt synd, at den sådan lægges for had, for den gør jo blot det en skovflåt skal gøre – nemlig sikre sin arts overlevelse – og det gør den ved blandt andet at suge blod. Selve dyret er ikke farligt, men det der kan blive et problem, er at de kan være smittebærere og overføre Borrelia – hvilket kan være livstruende eller stærkt invaliderende. Derfor er det altid en god ide, at tjekke godt efter, om man har fået en eller flere af disse passagerer med hjem fra sin tur i naturen.